Køb forlagets bøger direkte

Bollerup Boghandels Forlag klik her !

Udgivelser på dansk og tysk

Forside Om Bollerup Nyeste udgivelser

I år er det netop 50 år siden Leif E. Hansen kom til Ringkøbing med en plan. Han kom som tømrermester fra Ølstrup, til købstaden Ringkøbing som vinduesfabrikant - og en plan havde han. Det var hans drøm, at producere vinduer og døre rationelt og effektivt, ikke kun til nærområdet som i Ølstrup, men til hele Danmark.

Ringkøbing Industribygning, et initiativ fra driftige personer i købstaden, var lige hvad Leif Hansen have brug for. Det blev et samarbejde alle kunne glæde sig over. Allerede efter få år var der 45 medarbejdere på fabrikken, og den oprindelige fabrikshal var ikke til at kende igen for udvidelser og tilbygninger. I fem haller produceredes der vinduer til hele Danmark. 
Efterspørgslen steg og steg på de berømte Ribo Vinduer, og udvidelser på Vesterkær var umulige. Leif  Hansen flyttede derfor sin produktion til helt nye fabriksbygninger på det nye industriareal øst for Ringkøbing. Tre haller var projekteret, men allerede før de var taget i brug blev to ekstra påbegyndt. Succesen var hjemme og efterhånden var der 110 medarbejder på Ribo Vinduer i Ringkøbing. 
Der havde dog også været krisetider undervejs. Når der er krise i Danmark går byggeriet i stå, det ved vi jo, og så er der pludselig ikke brug for vinduer. Sådan går det op og ned, spidsbelastning med lange leveringstider afløses af medarbejdere på tredagesuge. 
Den 28. april 1978 solgte Leif E. Hansen sit livsværk til V. Kann Rasmussen Holding A/S, der i forvejen ejede Dansk Velux i Søborg. Ribo Vinduer blev derefter til Velfac.

ISBN 978-87-89155-99-9    (15112013)
Pris 199,95 kr.

RETUR