Det ved de fleste, men hvem var han egentlig og hvordan blev han et af de helt store symboler på den danske modstand under krigen, det kan man få et godt indblik i gennem denne bog.

Nedenfor trappeopgangen til prædikestolen i Vedersø kirke, hvorfra sognepræst Kaj Munk prædikede i 20 år, stod Kaj Munk, da han holdt nytårsgudstjeneste den 1. januar 1944.

Han sagde blandt andet:
I undrer jer over, at jeg står her ved siden af juletræet neden for prædikestolen i min overfrakke med mit højrøde tørklæde om halsen. Men da jeg i går forberedte mig for Guds ansigt til denne gudstjeneste, fik jeg det sådan, at jeg vidste, at jeg ikke kunne gå på prædikestol eller for alteret i dag … Jeg ved, at jeg nu i måneder ikke har lagt mig til ro nogen aften uden at tænke: „Kommer de efter dig i Nat?" … På tyvende års-dagen for at jeg første gang besteg prædikestolen der, står jeg nu her. Jeg havde ikke tænkt mig, at jubilæet skulle fejres på den måde.  

Dagen efter, søndag den 2. januar 1944, holdt Kaj Munk sin sidste prædiken i Vedersø Kirke. 
4. januar 1944 kørte en bil med 5 Gestapofolk ind på gårdspladsen til Vedersø Præstegård - dagen efter blev Kaj Munks lig fundet på Hørbylunde bakke, han var blevet skudt af sine bortførere. 
Lørdag den 8. januar 1944 var en meget kold og regnfuld dag. Den dag blev Kaj Munk begravet. Næsten 3.000 mennesker trodsede vejret for at deltage i højtideligheden, der forrettedes af studiekammeraten, pastor Niels Nøjgaard. Efter minde-talen sang Aksel Schiøtz, der var kommet uanmeldt, Udrust dig, helt fra Golgatha. Men i kirken, hvor kisten stod i koret svøbt i præstegårdens Dannebrogsflag, var der kun plads til knapt 400 mennesker. Folk spredte sig rundt på kirkegården, langs diget og vejen, og på skolepladsen over for kirken.