november 2011

Jon Høgh

SLUSERNE
i Hvide Sande 1931 - 2011

Anlæggelsen af Sluserne i Hvide Sande var et meget omfattende arbejde, der begyndte i anden halvdel af 1920‘erne, hvor Afvandingsslusen og Kammerslusen projekteredes. De blev dog først færdigbygget i 1931. Afvandingsslusen har altid fungeret tilfredsstillende. Dog har uenighed om saltholdighed og vandstand i fjorden, og de deraf følgende ændringer i sluseregulativet givet problemer. 
Den oprindeligt 8,5 meter brede Kammersluse kunne derimod ikke følge med tiden. Den blev efterhånden for smal en gennemsejling til de store skibe, som Nordsøværftet i Ringkøbing producerede. For at bøde på det byggedes en bredere Coastersluse, som dog hurtigt igen blev nedlagt. Der var blevet enighed om at Kammerslusen skulle udvidedes til den dobbelte bredde. I 1987 stod den færdig, og den første coaster kunne sejle ud på verdenshavene.

september 2011

Se anmeldelsen fra Herning Folkeblad

Mogens Ballegaard

BALLEGAARD

Den 19. september 1944, under den tyske besættelse, blev det danske politi sat ud af kraft. Alle politistationer i Danmark blev stormet af tyske soldater og politiet blev afvæbnet. I alt ca. 2000 politifolk i København, Århus, Ålborg og Odense blev arresteret og ført til de tyske koncentrationslejre. 
Herluf Ballegaard var som den eneste fra Ringkøbing på sit første kriminalpolitikursus på Politiskolen i København og blev arresteret sammen med de øvrige politifolk på skolen.
Denne bog handler ikke kun om deportationen til de tyske koncentrationslejre og den fornedrelse en dansk politimand blev udsat for. Det er også en historie om en ung landmand der ville noget andet end landbruget, og hvordan tilfældigheder gjorde, at han kom ind til politiet. Politiarbejdet under besættelsen, og også en historie om det modstandsarbejde der kunne udføres på ”lovlig” vis af politiet, og ikke mindst om livet i lejrene i Tyskland, og hvordan deportationen influerede på hans pårørende i Danmark. Uvisheden, angsten, kommer han hjem, samt påvirkninger i de svage øjeblikke.

2011

HVORFOR SKAL EN BILLEDKALENDER VÆRE MED 
BILER OG DAMER  ....??
Bollerup Boghandel har nu for tyvende gang udgivet den lokale vestjyske billedkalender.
Her finder man 12 lokale motiver fra Ringkøbing by og den smukke vestjyske natur, tegnet af Peder Svendsen. Hver dag har plads til notater og som noget helt specielt kan man se hvordan vejret bliver.  Bagerst i kalenderen finder man en oversigt over året 2013, det er rart at have i slutningen af året.

Pris 69,95 kr.

 ER UDKOMMET

juni 2011

Som forholdene var, med åens store årlige oversvømmelser af de vidtstrakte enge, blev der ikke plads til én større by ved broen og vadestedet.
I stedet for én blomstrende købstad, måtte der nødvendigvis opstå en mindre by på hver side i passende afstand fra vandmasserne. Sønderby på sydsiden og Nordby på nordsiden, så at sige to halvbyer.
Én by blev det aldrig. 
I stedet vogtede de på hinanden. Kom der rejsende nordfra, var træbroen mærkeligt nok ofte ufarbar, så der måtte gøres ophold på nordsiden. Var der rejsende sydfra, skulle broen nok være i orden, for den var Nordbyfolkenes ansvar. På sydsiden kunne det derimod knibe med straks at finde førere til turen gennem oversvømmelserne, når de rejsende så ud til at have penge. Til trods for den korte afstand mellem byerne, adskilte vandmasserne de to befolkninger så meget, at den, der har øre for det, den dag i dag kan høre en dialektforskel.

Pris 89,00 kr

april 2011

Det ved de fleste, men hvem var han egentlig og hvordan blev han et af de helt store symboler på den danske modstand under krigen, det kan man få et godt indblik i gennem denne bog.

Nedenfor trappeopgangen til prædikestolen i Vedersø kirke, hvorfra sognepræst Kaj Munk prædikede i 20 år, stod Kaj Munk, da han holdt nytårsgudstjeneste den 1. januar 1944.

Han sagde blandt andet:
I undrer jer over, at jeg står her ved siden af juletræet neden for prædikestolen i min overfrakke med mit højrøde tørklæde om halsen. Men da jeg i går forberedte mig for Guds ansigt til denne gudstjeneste, fik jeg det sådan, at jeg vidste, at jeg ikke kunne gå på prædikestol eller for alteret i dag … Jeg ved, at jeg nu i måneder ikke har lagt mig til ro nogen aften uden at tænke: „Kommer de efter dig i Nat?" … På tyvende års-dagen for at jeg første gang besteg prædikestolen der, står jeg nu her. Jeg havde ikke tænkt mig, at jubilæet skulle fejres på den måde. 

Dagen efter, søndag den 2. januar 1944, holdt Kaj Munk sin sidste prædiken i Vedersø Kirke. 
4. januar 1944 kørte en bil med 5 Gestapofolk ind på gårdspladsen til Vedersø Præstegård - dagen efter blev Kaj Munks lig fundet på Hørbylunde bakke, han var blevet skudt af sine bortførere. 
Lørdag den 8. januar 1944 var en meget kold og regnfuld dag. Den dag blev Kaj Munk begravet. Næsten 3.000 mennesker trodsede vejret for at deltage i højtideligheden, der forrettedes af studiekammeraten, pastor Niels Nøjgaard. Efter minde-talen sang Aksel Schiøtz, der var kommet uanmeldt, Udrust dig, helt fra Golgatha. Men i kirken, hvor kisten stod i koret svøbt i præstegårdens Dannebrogsflag, var der kun plads til knapt 400 mennesker. Folk spredte sig rundt på kirkegården, langs diget og vejen, og på skolepladsen over for kirken.